Behandlingsskolerne - Flipbook - Side 15
Vores behandling og undervisning
Livet på
Behandlingsskolerne
Selvom vores elever kan have samme diagnoser og problematikker, er alle vores elever forskellige. Derfor når vi længst med at
skræddersy vores tilgang og indsats til den
enkelte elev. Det gælder både undervisning
og behandlingen – to ting, som hos os går
hånd i hånd og gensidigt understøtter hinanden positivt. Og én ting er gennemgående
for alt arbejdet med vores elever og deres
udvikling: Vi giver aldrig op.
På tværs af alle faggrupper har vi et brændende ønske om at gøre en forskel for vores
elever. Det er her, det tætte samarbejde opstår, og de gode resultater opnås. Vi opbygger
vores elevers evne til at lære for livet, og vi gi-
ver dem værktøjer og strategier, der gør dem
i stand til at tage aktivt del i vores samfund.
På Behandlingsskolerne arbejder vi ud fra en
miljøterapeutisk tilgang og vi sikrer, at udvikling og læring er tænkt ind i alle aspekter af
skolelivet. På vores skoler er ledelsesansvaret
delt mellem en skoleleder og en ledende psykolog. Det sikrer, at alle beslutninger beror på
både et didaktisk og et behandlingsmæssigt
perspektiv. Vi gennemtænker de fysiske rammer, skolens struktur og de voksnes roller for
den enkelte elev. Og vi tilrettelægger forløb
ud fra elevgruppens behov, hvor det dog for
den enkelte elev altid er det individuelle behandlingsbehov, der prioriteres højest.
Skræddersyet
tilgang og
indsats til den
enkelte elev
15